Min son blir inte bjuden

Jeg bliver helt målløs af at læse hvordan mange forældre tænker i Sverige. Lidt uhyggeligt faktisk!
Jeg er vant til at man byder hele barngruppen uanset om man er 5 eller 25 barn.
Tænk at man som forældre synes det er okay at fravælge visse barn i gruppen. Eller endnu værre - at man lader barnet selv vælge. Dette kan da kun lede til udelukkelse og skabe grobund for mobning.
I Danmark er det en uskrevet regel at man byder alle (eller alle P/F) - man får ikke lov at vælge visse barn fra. Jeg har aldrig hørt om problemer med barnkalas i Danmark. Det er så enkelt, for alle bliver budt og ingen bliver fravalgt. Man slipper for det intrigante spil I fører her i Sverige.

Vi bor i Sverige og har altid budt alle i gruppen/klassen. Vi har 4 barn og bor i lejlighed og det har aldrig været et problem med 28 barn. Det er hvad man gør det til. Vil man ikke noget, så er det klart at man kan finde problemer med det meste her i livet.

Jeg har svært ved at forstå at man i Sverige, som ellers på mange andre punkter er så politisk korrekt, synes det er okay at ekskludere visse barn i gruppen.
Man må da have tænkt tanken til slut, at der i enhver klasse altid vil være et par stykker som aldrig bliver budt på kalas. Synes I at det er okay? Hvordan tror I det barn har det i klassen?
Synes I at man er et godt forbillede, når man lærer sine barn at ekskludere frem for at inkludere?
Og tænk at man lader en 4-åring selv vælge! Ikke engang til idrott i 1. klasse får barnen lov at vælge når de skal spille holdspil - fordi pædagogerne ved at visse barn altid bliver valgt til sidst og dermed kan medføre mobning.
Tænk at man som forældre i Sverige ikke magter at se det store billede.
Jeg undrer, hvad det er der gør, at man i Danmark orker med 25 børn når man ikke orker i Sverige!

//